Konferencen afholdes torsdag den 30. og fredag den 31. august 2012 med get2gether onsdag aften den 29. august på Hotel Nyborg Strand.
Her finder du svar på de praktiske spørgsmål. Har du yderligere spørgsmål eller ønsker, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte MSSM sekretariatet.
>> Kontakt MSSM sekretariatet
Deltagerpris
Inden 1. juni er prisen for deltagelse DKK 3.600,- (ekskl. moms). Herefter er prisen DKK 4.100,- (ekskl. moms). Prisen dækker deltagermaterialer, konferencedeltagelse, ophold og forplejning (2 x frokost, 1 konferencemiddag med underholdning, overnatning i enkeltværelse, morgenkomplet, drikkevarer til måltiderne samt kaffe/the og frugt i pauserne).
Get2gether-arrangementet den 29. august samt en ekstra overnatning forud for konferencen koster DKK 1.050,- (ekskl. moms).
Betaling
Ved tilmelding modtager du en svarmail, som sendes til dig automatisk og som samtidig er en faktura. Selve svarmailen er din faktura, som du bedes indbetale via kontonummeret, der står på fakturaen, til Søfartens Arbejdsmiljøråd.
Afmelding
Afmelding skal ske skriftligt ved henvendelse via kontaktformularen.
>> Kontakt MSSM sekretariatet
Ved afmelding indtil 14 dage før konferencen, beregnes et gebyr på DKK 500,- (ekskl. moms). Sker afmelding mindre end 14 dage før konferencen, tilbageholdes 50% af deltagerprisen. Ved afmelding senere end 7 dage før konferencen, betales fuld pris.
En bestilt plads kan efter aftale med sekretariatet overdrages til en anden person fra samme virksomhed/organisation/rederi.
Tider
Get2gether-arrangement den 29. august starter kl. 19:00, registrering fra kl. 18:00.
Første konferencedag, den 30. august, starter kl. 10:00. Fra kl. 08:00 er der mulighed for registrering. De deltagere, der ønsker overnatning kan få adgang til deres værelser fra kl. 14:00. Indtil da er der arrangeret et aflåst lokale til opbevaring af bagage.
Konferencemiddagen den 30. august starter kl. 19:00.
Anden konferencedag, den 31. august, løber fra kl. 09:00 til kl. 14:30.
Sted
Konferencen finder sted i lækre og lyse lokaler på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg.
Hotellet kan kontaktes på +45 65313131 eller nyborgstrand@nyborgstrand.dk.
Der er strand lige uden for hotellet samt indendørs svømmefaciliteter og mulighed for en løbetur i omegn og skov.
>> Gå til hotellets hjemmeside
Sponsorkonkurrence
I lighed med sidste år er det muligt for deltagere at sponsere en gave til den store konkurrence. Vindere afsløres og gaver uddeles ved Get2gether den 29. august og ved konferencemiddagen den 30. august. Ønsker du eller din virksomhed at sponsere en gave, beder vi dig kontakte os.
>> Kontakt MSSM sekretariatet
Program og præsentationer
Konferencens program offentliggøres midt i maj. Efter konferencen lægges oplægsholdernes præsentationer ind på www.mssm.dk, hvorfra de kan downloades.

